Jeg hedder Anette Schouboe-Olsen
Jeg er Reiki healer og tolker på blindtegninger af hænderne. En hjælp til dig, som søger den indre ro samt selvudvikling gennem kærlige universelle energier, eller blot lidt selvforkælelse.
Energier hvor øjet ser
Jeg har oplevet, under min selvudviklingsrejse, at der er energier over alt.
Jeg er født i 1972 og er blevet kaldt Fudi siden jeg var helt lille, af hele min familie. Jeg har selv 2 dejlige voksne drenge som begge er gift med to skønne kvinder. Jeg har været så heldig at blive farmor til 6 dejlige børnebørn, det er jeg stolt af. Udover børn har vi, samlet, en masse forskellige dyr ❤️🖤🤍
Jeg har arbejdet hele mit liv og gør det stadig. Jeg elsker mit arbejde, men jeg har også været helt nede at vende. Som så mange, andre blev jeg også ramt af stress. Det gør ikke noget godt for krop og sind. Turen tilbage kan være lang og fyldt med op- og nedture på det fysiske og psykiske plan. For mig begyndte min nye rejse med uddannelsen til Konflict Coach level I i foråret 2023, her så jeg tingene fra en anden vinkel, fik åbnet det inderste op og fandt troen på mig selv.
Jeg er et empatisk og omsorgsfuldt menneske, som gerne ser, at alle har det godt. Derfor vil jeg også gerne udbrede Reiki Healing, som den blide og kærlige energi spreder som den er. Jeg har arbejdet meget med mennesker gennem mit lange arbejdsliv, fra børn til voksne. Så deler gerne ud af erfaringer og oplevelser.
Gennem Reiki Healing mærker jeg roen og kærligheden indeni, som er så givende for min hverdag og ikke mindst for mig som person. Det at fornemme sit åndedræt samt når roen manifestere sig i de kraftige, kærlige universelle energier, som Reiki Healingen giver, er så livsbekræftende og opløftende. Med taknemmelighed og åbne øjne for omverdenens små mirakler, er min spiritualitet blevet vakt til live.
Kiromantien har jeg stor interesse for. Jeg tager løbende kurser, for at dygtiggøre mig. Jeg er blevet rigtig god til at tyde og tolke på blindtegninger af hænderne. Jeg er vildt fascineret af, hvad en sådan tegning kan vise om en persons, trivsel, stærke eller svage sider, groundet eller flyvende, introvert eller ekstrovert og meget meget mere.
Der er meget at sætte sig ind i og lære, jeg er ikke færdig endnu, rejsen er først lige begyndt.
FUDI er min hobby, det jeg brænder for, håber I vil tage godt imod mig og det jeg kan ❤️🖤🤍